Familiekursus: For enden af regnbuen
Bag den farverige titel gemmer sig idéer om leg, sejllads, tvekampe, mad over bål, beskidte fingre og knæ. Kæmpevæggen i haven skal udsmykkes, popcorngryderne varmes op, og mon ikke vi også får våde tæer nede ved stranden. Vi starter ugen med en fælles musik-workshop, hvor alle elementer af musik og optræden ender ud i et brag af en koncert. Vi kommer med input og lader fantasien få frit løb. Resten af ugen byder på værksteder, hvor holdet deles op i mindre grupper. Her bygger vi skattekister, bager guldmønter og meget mere.
Vi tilsætter en række valgfag, som typisk foregår om eftermiddagen. Som afslutning på højskoleugen drager vi på skattejagt i den nærliggende skov. Vi smører madpakker og finder de begravede skatte med hjælp fra skattekort og flotte regnbuer.
Til de voksne vil der i ugens løb være en række inspirerende foredrag med ”Det gode liv” som fælles overskrift. F.eks. Erik Lindsø der giver os et mentalt kurbad med foredraget ”Livsglædens nødvendighed”. På den måde sigter vi mod at skabe en balance imellem det at være sammen på familiehøjskole, og at forældre og bedsteforældre får inspiration til en (travl) hverdag med hjem.
Vi byder børn og deres (bedste)forældre velkommen til opvask-fri uge i sommerferien 2012.
Ankomst og indkvartering fra kl. 15.00
Priser
3.995,00 (1 voksen) / 7.990,00 (2 voksne)
Børn i alderen 2-7 år: 1.495,-
Børn i alderen 8-17 år: 1.895,-
Inkluderet i prisen
- Undervisning
- Ekskursioner
- Inspirerende foredrag
- Fuld forplejning hele døgnet - for rejsekurser henvises til program.
- Sengelinned og håndklæder
- Gratis fællestransport til og fra Rødekro station
Alle priser er opgivet i danske kroner (DKK)
Tilmelding
I formularen herunder skal du udfylde alle markerede felter. Hvis du tilmelder flere personer skal vi gøre opmærksom på at du kun kan tilmelde én person ad gangen.
Bemærk at du skal vælge antallet i børn i de to prisgrupper, der gælder for dette kursus.
I næste trin af betalingsforløbet, vil du blive spurgt om du ønsker at betale med Dan- eller kreditkort.
Du kan vælge denne mulighed fra, og tilmelde dig på traditionelvis.
Hvis du er i tvivl om hvordan du tilmelder dig, er du altid velkommen til at kontakte os på 74 62 47 00.


