Skibums 2012
Som skibums på Højskolen Østersøen bliver du en vigtig brik i et møde med kulturer fra hele Europa. Du vil blive en del af en fri og hjemlig atmosfære, hvor dine sociale og faglige kompetencer bliver udfordret og styrket. Efter 4 måneder på højskole er du klar til at takle udfordringerne som skilærer, tjener eller ansat i en gearbutik i den efterfølgende skisportssæson i Wagrain i Østrig.
Du kan customize dit højskoleophold som du vil. Du kan vælge at have fokus på sprog, idræt og kultur og samfund – eller en blanding af alle tre elementer. Efter de første fire uger har du mulighed for at vælge om, hvis du synes.
Fanerne herunder gemmer på flere kloge ord om højskoleopholdet og det der følger efter. Vi opfordrer dig dog til at kigge forbi eller kontakte os hvis du har spørgsmål. Nettet er en ting, virkeligheden er meget bedre.
Forløb & linjer

I de første fire uger kan du vælge, om du vil deltage i et intensivt sprogkursus i tysk sammen med tyskere, der lærer dansk. Du kommer langt med dit engelske, men vi anbefaler dig alligevel at vælge de 8 timers tysk du har mulighed for hos os. Du vil opleve undervisningsformer du ikke har oplevet andre steder, og kan du tysk, har du langt større chancer for at få job i Østrig.
Du kan også vælge Active-forløbet, hvor vi lader os inspirere af områdets muligheder for havkajak, roning, beachvolley og meget andet. Valget er dit.
I introforløbet arbejder med at få ansøgningerne af sted til Østrig.
Efter de fire uger vælger du, om du vil fortsætte med sprog, eller om du hellere vil arbejde med samfundsfaglige og politiske emner. De sidste 12 uger af højskoleopholdet i Danmark ser din uge sådan her ud.
I forbindelse med studierejsen i uge 44 tager skilærerne der skilærerkursus mens tjenere og gearnørder er på kultur- og oplevelsesrejse i Salzburg.
Hen imod slutningen af rejsen møder du din kommende arbejdsgiver. Og bare rolig – vi sidder med ved bordet så alt vedrørende kontrakter, bolig- og lønforhold, forsikringer og alt det andet kommer på plads.
Når kurset er slut og butikkerne bugner af julepynt går turen til Wagrain. I løbet af januar besøger Peter (højskolens forstander) dig og dine højskolevenner for at sikre sig at alt er i orden.
Ugestruktur

Modellen herover viser hvordan en typisk højskole uge er skruet sammen.
3 formiddage om ugen har du de fag der matcher den linje du har valgt.
Om eftermiddagen fordyber du dig i valgfag på tværs af linjerne. Nogle valgfag er designet så de passer til arbejdsforløbet efter højskoleopholdet, mens andre er af mere almen karakter.
Én dag om ugen mødes vi alle sammen til workshop. Emnerne udspringer i kultur og samfund, sprog og idræt. Du kommer til at få et indblik i hvad de andre laver, og knytter bånd på tværs af linjerne.
En fast del af ugen er idræt. Vejret bestemmer om vi bruger hallen eller naturen omkring Aabenraa fjord til at boltre os i. Og hvis du ikke kan få idræt nok, kan du vælge et idrætsvalgfag som supplement.
Hver torsdag formiddag mødes vi i foredragssalen til fællessang og debat. Vores musiklærer sætter sig ved flyglet og alle elever bruger der fabelagtige sangstemmer og synger fantastisk skønsang. Peter Buhrmann tager dagsaktuelle emner til debat.
FAQ
Ofte stillede spørgsmål
Højskoleopholdet
Spørgsmål: Hvor længe varer et højskoleopholdet?
Svar: Skibums strækker sig over 16 uger eller 4 måneder. I den periode bor du sammen med andre unge på højskolen, men kan også vælge at tage hjem i weekenden. I nogle weekender er der mere program end andre – det sørger café- og højskoleudvalget for at arrangere sammen med lærergruppen.
Jobbet
Spørgsmål: Kan man få job som snowboardlærer?
Svar: Ja, i princippet kan du godt tage snowboardlærerkurset i stedet for skilærerkurset. Men der stilles enormt høje krav til dine evner til at lærer fra dig. Det er nemlig ikke så meget spørgsmålet om selv at kunne en masse fede tricks – du skal også kunne vise andre hvordan man gør. Så vi anbefaler at du bliver skilærer og står på snowboard når du har fri.
Spørgsmål: Hvor lang er en arbejdsdag?
Svar: Man arbejder typisk fra klokken 8 til 17 hver dag. Men det afhænger selvfølgelig af hvor travlt, der er på skiskolen. Lige omkring jul og i danskerne vinterferie skal du nærmest ikke regne med at have fri.
Spørgsmål: Skal man kunne tysk for at blive skibums i Østrig?
Svar: Det er ikke noget krav at du vælger at lære tysk på højskolen eller at du skal kunne det i forvejen. Men i forhold til de grupper og skiskoleelever du bliver tildelt af din arbejdsgiver, er det altid en fordel at kunne så mange sprog som muligt.
Jobmuligheder




SKIINSTRUKTØR
Kan du lide at lære fra dig, stå på ski, være ude hele dagen, motivere andre, få dem til at flytte sig og så ellers have det sjovt?
Du kommer til at stå en masse på ski, grine rigtig meget og hvis du kommer til at undervise børn, så kan du virkelig trække på din tidligere erfaring, hvis du f.eks. har været gymnastik- eller fodboldtræner. Der kommer fart over feltet og du lære dine elever at kende mens de blive dygtiger og dygtigere.
Hvis du vælger at blive skiinstruktør, skal du på skilærerkursus / Anwärterkursus. Kurset, der er arrangeret specielt for vores skibumser, bliver afholdt samtidig med studierejsen. Du får 10 dages undervisning, og kurset afsluttes med en teoretisk, praktisk og sproglig prøve. Underviseren er østriger, men taler perfekt dansk.
Når du har bestået kurset, får du et skilærercertifikat, der giver dig mulighed for at undervise på alle skisportssteder i Europa.
Som skiinstruktør tjener du typisk 1000 € pr. måned.
TJENER
Er du til urørt morgensne? De morgener hvor du ikke har marmeladevagten, kan du som tjener måske nå at komme på pisten inden du skal på arbejde.Som tjener arbejder du enten på et hotel eller en restaurant i området. Hotellerne i området spænder vidt fra hotellerne i centrum til det lille familie Gasthof langt oppe på bjerget.
Lønnen som tjener ligger typisk på 1000-1200 € pr. måned - plus drikkepenge.
GEAR/GREJ BIX
Er du grej freak? så har du muligheden for at omgive dig med rare sager hele dagen.
Som ansat i en grej butik vil du typisk arbejde med vejledning og udlejning af ski udstyr, og kan du nørde lidt med om fordele og ulemper ved det forskellige grej, så er du sådan én butikkerne gerne vil ansætte. Har du arbejdet i butik før og har lyst til at tage en tørn på fuld tid igen eller har du bare lyst til at prøve det af, så er chancen her.
Vi klarer papirarbejdet og jobformidlingen så du ikke behøver at tænke på forsikringer, kontrakter, kost og logi og alt det andet der hører med til forberedelserne. Her spiller højskolens langvarige partnerskab med skiskoler og sportshoteller i Wagrain-området en central rolle.
Priser og datoer
PRIS: 995,- KR. / UGE
Kurset varer fra 1. september - 21. december 2012
Du betaler 995,- kr. pr. uge for højskoleopholdet.
Hvis du ønsker at bo på enkeltværelse, koster 400,- kr. ekstra pr. uge.
Støttemuligheder:
Der er mange muligheder for at få støtte til dit højskoleophold - læs mere om dem her
OBLIGATORISK STUDIEREJSE: 3.950,- KR.
Studierejsen på opholdet er obligatorisk.
Skibums turen går til Salzburg, mens tyskere, der lærer dansk tager til København i den samme periode.
Prisen for studierejsen er 3.950,- kr. og inkluderer tog, overnatning på hotel inkl. morgenmad. Du får dine kostpenge med på studierejsen.
SKILÆRECERTIFIKAT: 3.950,- KR.
Prisen for Anwärterkurset er 3.950,- kr. inklusiv liftkort.
TILMELDINGSGEBYR: 1.000,- KR.
Ved tilmeldingen skal du betale et tilmeldingsgebyr på 1.000,- kr.
Beløbet vil ikke blive tilbagebetalt, hvis du framelder dig kurset.
Tilmelding
I formularen herunder skal du udfylde alle markerede felter.
Når du har tilmeldt dig, skal du overføre tilmeldingsgebyret på 1.000 kr. hurtigt som muligt til vores konto: Reg nr 7930 konto 1139246 (Kreditbanken, Aabenraa)
Hvis du er i tvivl om hvordan du tilmelder dig, er du altid velkommen til at kontakte os på 74 62 47 00.





