bg2

tyskkursus-banner2

Har du - sprogører?

Mange danskere taler engelsk ubesværet. Du har måske også lært noget tysk. Men du taler det langt fra ubesværet. Toget er som regel kørt inden du får konstrueret din sætning. Du har brug for at turde tale sproget. Det retter et ophold på Højskolen Østersøen op på!
Med i købet får du mere nuanceret indsigt i tyske forhold: Landets politiske opbygning, de forskellige delstaters særlige kendetegn og omgangsformer, Tysklands historie og forhold til det øvrige Europa er vidensområder, du bedre vil kunne færdes i.

Har du - lyst at følge dine interesser?

På Højskolen Østersøen vælger du undervisningen efter dine behov. I fag som filosofi, psykologi, taleteknik, idræt, historie, musik, kulturforståelse m.m. kan du fordybe dig i dine personlige interesser og få mere hold på tilværelsen. På en højskole lærer du ikke for at få karakterer eller eksaminer du lærer for din egen skyld!

Har du - evne til at omgås forskellige mennesker?

Både private og erhvervsmæssige sammenhæng vil du ofte møde mennesker med en helt anden baggrund end din egen. Evnen til at kunne agere fleksibelt og konstruktivt bliver dermed vigtigere for dig selv.
Højskolen Østersøen er en skole for voksne fra forskellige lande og i forskellige aldre. Vi bor, spiser og lærer sammen. Fællesskabet bringer dig tættere på de andre fra Danmark, fra Tyskland.
Men ikke nok med det. På hvert kursus arrangerer vi studieture til Tyskland. Ture der også går bag om turistattraktionerne og lader dig møde andre kulturer personligt.

 

Sprogundervisning

Det niveau der passer dig

I løbet af de 4 uger kurset varer, har du 8 timers obligatorisk tyskundervisning om ugen. De obligatoriske sprogtimer kan suppleres med op til 6 sproglige valgfagstimer, så du kan komme op på i alt 14 timer intensiv tyskundervisning.

Vores højskoleelever har vidt forskellige forudsætninger og uanset hvor meget eller hvor lidt tysk du kan i forvejen, styrker vi din sprogkompetence. Vi arbejder på tre forskellige niveauer (begynder, let øvede, øvede), og vi ved, at vi kan give dig en positiv oplevelse ved at lære tysk. En oplevelse du måske ikke har med i bagagen, men som vi har 18 års erfaring med at give sådan en som dig. Det er højskolens tysksprogede lærere der står for inddelingen og undervisningen på de enkelte hold, hvor holdstørrelsen er maks. 12 elever.

Kommunikativ tilgang til undervisningen

Når vi arbejder med sprog på Højskolen Østersøen er det med det mål at tyskere og danskere skal kunne tale sammen. Vi har elever fra begge sider af den dansk-tyske grænse, som lærer sprog med og af hinanden.

Sammen har vi det sjovt med sprogene og derfor arbejder vi bl.a. med workshops, foredrag og emnedage. Med tysk i forskellige praktiske undervisningsformer og en række inspirerende valgfag, er vi i stand til at begejstre og til at skabe et læringsrum, du ikke finder andre steder.

Sprogindlæring

Der arbejdes med grammatik og sætningsopbygning. Med udgangspunkt i talesproget koncentrerer vi os om sprogets "færdselsregler" og dets måde at fungere på. Du lærer om sprogets struktur og hvordan du kan bruge grammatiske regler konstruktivt når du taler tysk.

DSC01000DSC01005DSC01009DSC01014DSC01017DSC01042

Fællestimer

Morgensamling

Her får du mulighed for at udfolde dig til dagens fælles start. Find sangbogen frem og vælg dagens to sange. Det mest taknemmelige publikum du kan få vil så lytte til dig og din fortælling om en rejse, din hobby, hvorfor du farver håret grønt, eller noget helt andet. Kom med det du brænder for. Der findes ikke to ens morgensamlinger! Dagens faste ritual mellem kl. 8.00 og 8.25. 

Debat

I debattimen diskuterer vi dagsaktuelle temaer med udgangspunkt i dagspressen. Ordet er frit og vi ender derfor tit et helt andet sted end vi startede. Faget er obligatorisk og foregår på dansk og tysk. Debattimen er med til at holde dig ajour med hvad der sker i verden uden for. En ikke helt uvæsentlig del af højskolelivet.

Foredrag

Der er to foredragstimer om ugen, hvor det først og fremmest er højskolens lærergruppe der øser af deres viden. Emnerne er meget forskellige. Du får overblik og en dybere forståelse for historiske, politiske og kulturelle emner. Som supplement til lærergruppen inviterer vi foredragsholdere udefra. Hvis du har en god idé til et emne eller en foredragsholder, som bring den på boggruppemødet, og lad os se hvad vi kan gøre. Foredragene foregår både på dansk og tysk, så alle kan være med.

Fællessang

En time om ugen samles vi i omkring flyglet til sang.  De sange vi synger er primært fra Højskole-sangbogen, og giver gode anledning til refleksion og rigtig gode snakke om alt mellem himmel og jord.

Ekskursioner

På hvert kursus gennemføres der udflugter og ekskursioner - både nord og syd for grænsen. Her tager vi på virksomhedsbesøg, besøger kulturinstitutioner i regionen eller tager på opdagelse i den smukke natur omkring Aabenraa.

Ekskursionerne er obligatoriske, fordi de er en central del af sprog- og kulturundervisningen.

IMG_0602IMG_0691IMG_0698IMG_0700IMG_0702IMG_0707

Datoer & priser

Kurset varer fra d. 4. – 31. januar 2012

Du betaler 995,- kr. / uge for højskoleopholdet. Prisen inkluderer kost, logi, undervisning samt dagsekskursioner og aktiviteter om aftenen og i weekenden.

Hvis du ønsker at bo på enkeltværelse, betaler du 1.395 kr./uge.


Individuel elevstøtte

Højskole er for alle – også dig der lever med et stramt budget. Du kan søge om at få nedsat egenbetalingen (de 995,- kr./ uge.) med optil 500,- kr. Forstanderen vurderer hver enkelt ansøgning, og bestemmer fra ansøgning til ansøgning hvor meget du får i støtte. Spørg efter ansøgningsskemaet, når du tilmelder dig.

Tilmelding

Påkrævet
Påkrævet
Påkrævet
Påkrævet
Påkrævet
Påkrævet Værktøjstip
Påkrævet
Dobbeltværelse
Enkeltværelse
Påkrævet
Påkrævet
Jeg accepterer betalingsbetingelserne
Påkrævet

Læs vores betalingsbetingelser før du tilmelder dig.