bg2

Nyheder

Brochurer på vej

Brochurer-paa-vejSå er det ganske vist. Vi ved du har ventet på katalogerne for næste års korte kurser og sprogkurserne på Højskolen Østersøen. Nu har Post Danmark afhentet vognene med de knapt 7.000 kuverter.

Hvis du har været kursist hos os i 2008-2011, vil du modtage kataloget helt automatisk.
Hvis ikke, er du meget velkommen til at udfylde formularen, og få et tilsendt med posten.

Vi glæder os til at høre fra dig, og  vi håber du finder et kursus der falder i din smag.

Se mere om korte kurser

 

 

Nyt hojoster.dk

Det nye hojoster.dk er i luften. Sammen med vores odenseanske partner RedWeb har vi udviklet en side hvor fokus er på brugervenlighed, enkelt overskueligt design og en så kort vej til informationerne som muligt.

Sidens hjerte er opensourcesystemet Joomla, som hjælper os i det daglige når siden skal holdes opdateret. Vi kan allerede nu præsentere korte og lange kurser for sæson 2012, ligesom der er mulighed for online tilmelding. Når PBS har godkendt vores betalingssystem, vil der også være mulighed for betaling med Dan- og kreditkort på siden.

Vi glæder os til for at tage siden i brug, og til løbende at tilføje nyt indhold og funktioner til siden.

1274444752_redweb-logo

 

Højskole PLUS blomstrer

Fredag, 18. november 2011 14:00

Konceptet, der dækker over højskoleelevernes mulighed for at forlænge deres højskoleophold med arbejde i udlandet, blomstrer. 9 skibumser har fået arbejde i forårets skisæson i Wagrain området. Efter et veloverstået Anwärterkursus, hvor alle bestod prøverne, var det en smal sag at få aftalerne på plads. Vores partnere kender skibumserne fra Højskolen Østersøen, og glæder sig til at sætte højskoleeleverne i sving med undervisning på løjperne.

Også Berlin LIVE-eleverne er kommet godt fra start. Samtalerne på studierejsen til Berlin gik rigtigt godt, og der er udsigt til spændende jobs som frivillige i bl.a. den sociale sektor for eleverne. Berlin LIVE vil fra foråret 2012 være et tilbud til Democrazy elever, der har lyst til at prøve deres sociale og sproglige kompetencer af i en af Europas mest fascinerende storbyer. 

Se mere om mulighederne i Højskole PLUS

HjskolePLUS

   

Skibums med tysk som valgfag i 2012

Skrevet af Simon Tolderlund Fredag, 18. november 2011 13:49

skibumsTysk

De første tilmeldinger til næste års skibumskursus på Højskolen Østersøen er begyndt at komme. Efter mange overvejelser har vi valgt forsat at tilbyde et dansk-tysk læringsrum på efterårskurserne, da vi mener det skaber de bedste forudsætninger for skibumsernes ansættelse i Østrig. Vi har dog valgt at tysk fremover bliver et valgfag – at man som elev selv kan vælge om man ønsker 8 timers tyskundervisning om ugen, eller man ønsker at fokusere på andre ting i samme tidsrum. Vi mener det er den bedste af to verdener. At vi beholder den oprindelige form fra 1993 om efteråret, og åbner op for engelsk som omgangssprog om foråret.

 

Democrazy til foråret 2012 tager form

Fredag, 18. november 2011 13:45

geustsDemocrazyDe første aftaler med workshopledere til forårets nye Democrazy linje er på plads. Og vi får fornemt besøg. Debattøren og mediemanden Knud Romer, der er kendt for sine til tider kontroversielle holdninger til samfundet er en af dem. Donia Amr Ahmed var med i kampen for at vælte Hosni Mubaraks og hans styre i Egypten, og vil lede en workshop hvor hun deler sine erfaringer om hvad det vil sige at kæmpe for demokratiet. Sidst men ikke mindst har tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen meldt sin ankomst til en workshop, der skal omhandle livet på de bonede gulve, og hvad det vil sige at manøvrere inden for rammerne af demokrati, mens man forsøger at opnå resultater. Der er flere aftaler på vej, og vi glæder os til at præsentere dem på hjemmesiden og på www.facebook.com/democrazycourse