Peters blog
Josef Joffe og Tyskland af i dag
Det var med særlig stor fornøjelse, jeg læste forsideartiklen på fredagens Weekendavis. For det første handlede den om Tyskland, hvilket ikke er særlig hyppigt, og for det andet læste jeg om og fra en særlig nytænkende og selvsikker (oven i købet jødisk!) tysker. Martin Krasnik har interviewet Die Zeits redaktør Josef Joffe. Joffe er søn af jødiske forældre og åbenbart født i det østlige Polen under dramatiske omstændigheder i 1944. Som så mange andre af hans trosfæller lader han sin egen identitet indgå i et tysk "vi". Joffe har mange yderst kvalificerede bemærkninger til den standende eurokrise og til det, han forstår som grasserende og virkningsløs keynesianisme. I følge Joffe har forhenværende forbundskanzler Gerhard Schröders økonomiske reformpolitik (som Schröder kaldte for Agenda 2010) nu virket, og Tyskland har slanket produktionsomkostningerne i forhold til sine nabolande og står eksportmæssigt stærkt.
Wolfroy goes to town
Bonnie Prince Billys (som han altså kalder sig nu) musik afkræver mig en kommentar her på bloggen. Jeg er for nyligt kommet i besiddelse af hans vist nok seneste album wolfroy goes to town fra 2011 og igen er der tale om et ubestrideligt mesterværk. Siden de første ting i begyndelsen af 90´erne, hvor han jo var en del af palace brothers, er al hans musik blevet meget bedre - og det var allerede vældig godt for 20 år siden! Hans talent antager efterhånden Bob Dylanske dimensioner. Og han har formået at friste en forholdsvis ubemærket tilværelse (uden for visse kredse vel at mærke!), der passer perfekt til hans musik. Wolfroy goes to town er en underspillet, bevidst dilletantisk, næsten sad-core, ironisk og vidunderlig nyfortolkning af en lang amerikansk singer-songwriter tradition.
9. maj
Jeg blev i dag interviewet til P1´s program "Eksistens". Intervieweren hed Malene Fenger-Grøndahl og er bla. ophavsmand til en særdeles læseværdig bog om Romaerne "Sigøjnere - 1000 år på kanten af Europa". Jeg lærte hende at kende da hun holdt et meget spændende foredrag om Romaerne på Højskolen Østersøen. Jeg har siden haft det tvivlsomme held at besøg en romalandsby i Ungarn. Det var så forfærdende, at mine fattigdomsoplevelser fra Namibia og Sydafrika næsten blegnede. Skrald uden for, skrald inden for, alkoholisme, rådne tænder, forsømte børn. Jeg mødte en 21 årig ung pige, der var trefoldig mor og hendes ældste var 7. Husene var så elendige, at man dårligt kunne trække vejret inden for. Rotterne hoppede og dansede henover den megen skrald.
Flere artikler...
Side 1 ud af 3
