Bake off er en gamechanger for små caféer

Der er ikke noget som duften af friskbagt brød, når man træder ind ad døren til et bageri. Det har en salgsfremmende effekt i sig selv, at man kan dufte det helt ud på gaden. Men i dag er det ikke kun bagere der kan lokke kunder ind i butikken med duften af friskbagt brød. Det kan supermarkeder og caféer også, endda helt uden at skulle have hænderne i bolledejen.
Bake off er betegnelsen for det at bage eller færdigbage ofte frossen og færdigformet brød/dej. Det har været populært i supermarkeder i mange år, fordi kunderne gerne vil have friskbagt brød, men også undgå at køre til bageren. I supermarkederne laver de meget brød, og har derfor brug for en ret stor ovn.
Men der findes faktisk meget små bake off ovne der kan bruges i små caféer og kaffebarer. Det betyder at den lille kaffebar på hjørnet kan tilbyde friskbagt brød til at tage med hjem eller til at nyde i caféen. Det endda helt uden spild, fordi man kun bager det brød, man mener man kan sælge den dag. Resten bliver på frys til næste dag.
Brødsalg kan øge omsætningen med 10-20-30 procent i en café, og det er ofte det der gør at man kan tjene penge på forretning og ikke kun holde de faste omkostninger hjemme.
Hvordan vælger man en bake off ovn?
Der er utallige mærker inden for bake off, og det kan være svært at se forskel på mange af dem. Vigtigst af alt er, at du køber den et sted, hvor der er serviceteknikere og reservedele på lager, så man hurtigt kan få den repareret.
Et sådan mærke kunne være Unox, som har reservedelslager flere steder i landet. Deres Bakerlux serie er lavet til bake off, og fås i forskellige størrelser og forskellige modeller. Der er bl.a. modeller med og uden damp, modeller med trykknapper eller touchskærm og modeller med Multi.Time til bagning af forskellige emner på samme tid. Derudover kan man stable mange af ovnene på et stativ med indstik til bageplader. Sådan en ovnsøjle er på hjul, så man nemt kan flytte rundt på den i forbindelse med rengøring.
Du bør også overveje om du har brug for et vaskesystem eller ej. Til bake off er det typisk ikke nødvendigt, og har du en ovn med damp, kan du ret nemt rengøre den med en klud.
En vigtigere ting er, hvorvidt du skal have udsugning. Der findes faktisk ingen lovgivning om, at der skal være en emhætte over ovnen. Men arbejdstilsynet kan kræve, at der installeres en emhætte eller udsugning alt efter hvilke fødevarer der laves. Derudover skal du tjekke med din udlejer, der kan kræve udsugning. Derfor anbefaler vi typisk, at man bruger en emhætte.