Brugte biler – Dette skal du være opmærksom på

marts 3, 2023 by Ingen kommentarer

Væksten på brugtbilsmarkedet er ved at stagnere. Udbuddet af brugte biler er stigende, og priserne er faldende. Det betyder, at det igen er ved at være attraktivt at investere i en brugt bil, frem for en ny bil.

Hvad skal man være opmærksom på?

Der er flere faktorer du selv kan tjekke før du køber brugt bil, uden at have en mekaniker ved hånden. Det er en rigtig god idé at tage sig god tid til at gennemgå og prøvekøre bilen, så du er sikker på hvilken stand bilen er i. 

Kigger du på brugte biler? Så har vi samlet nogle gode råd til dig, som du kan gå igennem, før du indgår en handel.

6 Gode råd før du køber brugt bil

  • Tjek bilens servicehistorik
    Se efter i bilens servicebog, om der er de stempler som der bør være. Er services foretaget af et autoriseret værksted vil det helt klart være en fordel, selvom andre uautoriserede stempler også i de fleste tilfælde vil være helt fine.

  • Tjek bilens kilometertal

Det kan være en god idé at se efter i synshistorikken, om kilometertallet stemmer overens med det, som der står bilens kilometertæller.

  • Tjek motoren:
    Når du prøvekører bilen, er det vigtigt at lytte godt efter mislyde i motoren, da det kan være et tegn på at der er noget som skal repareres. Uanset om det er en mislyd ved opstart af motoren eller under kørslen, er det altid noget der bør undersøges nærmere.

  • Tjek Forruden:
    Se forruden efter for stenslag, både store som små. Selv et mindre stenslag kan udvikle sig til en revne i forruden, der i værste fald kan resultere i at ruden skal udskiftes.

  • Tjek aircondition eller klimaanlægget:
    Et aircondition- eller klimaanlæg skal både kunne køle og varme.

  • Tjek dækmønsteret:
    Det anbefales at dækkene skiftes når der er 3mm. dækmønster tilbage. Derfor kan det være en idé at forhandle nye dæk med i prisen, hvis de er nedslidte. 

Hvilken bil er bedst at købe brugt? Her er listen over de 5 finalister til årets brugte bil 2022:

  • BMW i3 (årg. 2013-2020)
  • Kia e-Niro (2018-2020)
  • Skoda Superb (2015-2020)
  • Tesla Model 3 (2019-2020)
  • VW Touran (2015-2020)

For første gang nogensinde, er størstedelen af finalisterne el-biler. Danskerne er blevet mere tilbøjelige til at købe brugte el-biler, hvilket også kan ses i salget af brugte el-biler i de første syv måneder af 2022. I denne periode er der er solgt 280 procent flere el-biler, end der blev i de første syv måneder året før.

Det der tegner det fælles billede for finalisterne, er at det er fem fornuftige biler til en rimelig pris, med forholdsvis lave driftsomkostninger, gode pladsforhold og praktiske egenskaber. Altså er det biler, der passer godt til en typisk dansk husstand.