Derfor bør du overveje at skifte bilen ude med en cykel

april 6, 2022 by Ingen kommentarer

Selvom vi lever i et land, der har de højeste bilafgifter i hele verden, og hvor man betaler bilens reelle pris ca. tre gange, så har de fleste voksne danskere en bil. Enten en gammel brugt bil, en nyere brugt, eller en helt ny bil, alt efter deres indkomstniveau. Der er mange fordele ved at have en bil, men desværre så er de fleste biler ikke særligt gode for miljøet, og vores miljø og klima er i en situation, hvor vores forbrug og misbrug, har været med at gøre fremtiden for vores planet usikker. Flere og flere er begyndt at skifte til elbiler, hvilket er prisværdigt, men i det lange løb gør det ikke det store.

Batterierne og andre materialer til disse biler, skal stadig produceres på fabrikker rundt om i verden, som er nogle af de helt store klimasyndere. Hvis man virkelig vil gøre noget godt for vores klima og vores planet, så bør man overveje helt at skaffe sig af med sin bil. Hvis man har et transportbehov, så findes der meget bedre alternativer, som for eksempel en cykel. I denne artikel kan du læse mere om hvorfor du bør udskifte din bil, med en cykel.

Det er sundere

At udskifte sin bil med en cykel, er ikke kun en god ting for klimaet og for vores planet. Det er også en god ting for din sundhed. Det er sundt at cykle, fordi at det giver motion til kroppen, samtidig med at man har et praktisk formål, i form af at skulle på arbejde, i skole, eller ned og handle. Når man sidder i en bil, får man ikke rørt sig, men på en cykel får man virkelig rørt sig og det at cykle, er god motion for hele kroppen.

Det er billigere

En anden fordel ved at cykle i stedet for at køre i sin bil, er at man sparer en masse penge. Når man har en cykel, har man ikke udgifter til benzin eller diesel, afgifter, olie- køle- og sprinklervæske. Med en cykel, er de eneste udgifter man har, mindre reparationer i ny og næ, samt udskiftning af dæk og slange indimellem. Man skal heller ikke betale for en dyr forsikring, da en cykel hører ind under din indbo- og ulykkesforsikring.

Det er nemmere

På en cykel er det nemmere at komme rundt, da man kan køre alle de steder som bilerne ikke kan. Det er en fordel, især hvis man bor i storbyen, hvor trafikken kan være ulidelig og køerne endeløse. Hvis man skal igennem storbyen, kan det tage flere timer hvis man kører i bil, mens det er meget hurtigere på en cykel, da man let kan komme udenom bilkøerne.