Fra hygge-webshop til stor forretning
Skal du bygge en webshop fra bunden er der mange ting der skal læres og mestres. Indkøb, teknik, logistik og markedsføring er de vigtigste discipliner. Men holder man tungen lige i munden, kan det lykkes.
De første 5 år er de sværeste og ofte er læresætningen. Klarer du 5 år og har du til den tid en rigtig forretning, skal det nok lykkes. Det skal siges, at der er mange måder at starte på og forskellige forudsætninger. Men for langt de fleste er det selvfinansieret og den store udgift som er løn, er ikke en udfordring i de første år, da det ofte drives som et hobby-projekt.
En af dem der er lykkes er Molly&My som ligger i Taulov. Siden 2015 har de konstant været på farten.
År 1:
Første år handler for rigtigt mange om, blot at få nogle salg igennem. Meget skal håndbæres og man bruger mindst lige så meget tid på teknik, som på markedsføring. Det hele foregår i fritiden og det meste er nyt og spændende.
Det svære er at komme ud over stepperne med markedsføring og få opbygget en kundekreds. Man ser det tydeligt ved at det er de samme familiemedlemmer, som deler og liker opslag, men man kommer ikke længere ud.
År 2 – 3:
Her skal der gerne begynde at være gang i salget og man skal begynde at tage lidt chancer. En af de vigtigste ting, er at få gjort Google Ads rentabelt. For det er en af de eneste måder, hvor du kan invetere penge, som kommer retur med det samme.
Når først det begynder at gå lidt hurtigt, skal ens logistik kunne følge med. Hvor det i starten tog en time at pakke en ordre, fordi man blandt andet, skulle finde en papkasse der passede, må det nu kun tage et par minutter.
For mange er det stadigt et hobbyprojekt, der ikke rigtigt kan generere løn. Men der er mange timer i det. Så her knækker folk ofte og ender med at give op.
År 4 – 5:
Nu skal der være gang i forretningen. Men her bliver det farligt for mange. Der skal betales lønninger og man har måske ikke opbygget den nødvendige kapital, til alle de penge som skal bindes i lageret. Så mens man holder fuld gas på markedsføringen, skal der pludselig også tænkes på likviditet og logistik, som er rigtigt store poster.
Hvor man de første år kan komme ud skadesfri og kun have investeret sin egen tid, skal man vænne sig til tanken om at hvis man vil videre, skal der investeres rigtige penge i virksomheden.