Hvornår bør man anvende en skadedyrsbekæmper i Danmark?
Lige præcis dét spørgsmål er der nok mange, der har stillet sig selv på et tidspunkt. For selvom vi i Danmark ikke er lige så hårdt ramt af skadedyr som andre lande, så kan en skadedyrsbekæmper stadig blive nødvendig.
Langt de fleste husejere eller viceværter handler forholdsvist hurtigt ved synet af en enkelt rotte i nærheden. Og det er med god grund. En enkelt rotte betyder nemlig oftest flere, og så kan de være svære at komme af med igen. Det bedste her er at sætte tidligt ind med kloakfælder eller rottespærrer, så man undgår de ubudne gæster.
Problemet er oftest størst, hvor mange mennesker bor tæt sammen, og særligt omkring parker og andre offentlige områder. Her er der nemlig dejligt meget skrald rotterne kan leve af.
Ikke kun rotterne kan volde store problemer
”Store skadedyr store problemer, små skadedyr små problemer” er desværre ikke et udtryk, der gælder. For også de helt små skadedyr kan give kæmpe udfordringer. For eksempel kan en enkelt beboer i en lejlighedsopgang slæbe væggelus med hjem i sin kuffert til hele bygningen efter en ferie.
Selvom væggelus er helt små, og faktisk næsten usynlige, så er de meget effektive. Så udover de festmåltider de holder om natten, så har de også travlt med at formere sig og finde de bedste gemmesteder om dagen. Og hvis først de er flyttet ind, skal der en skadedyrsbekæmper til, for at få dem til at flytte ud igen. Og det skal gå stærkt, inden de også får kig på alle de andre lejligheder i bygningen. Se alle vores services her.
Så hvornår er det egentlig på tide at ringe til skadedyrsbekæmperen?
Det er nærmest altid bedre at ringe for tidligt end for sent til en skadedyrsbekæmper. Problemet kan helt fra starten virke uoverskueligt, men derfor er det også vigtigt at sætte ind, før det bliver FOR uoverskueligt. Desuden er råd og vejledning fra professionelle også altid bedre end diverse husråd man kan finde på nettet. Og der er nok at vælge mellem, når man leder efter professionelle skadedyrsbekæmpere. Typisk vil man på deres hjemmesider kunne finde et sted, hvor der står ”Se alle vores services her” eller lignende, og der vil navnet på ens nyeste gæst oftest kunne findes. Samme sted vil man kunne læse alle de metoder og værktøjer firmaet benytter sig af, så man er forberedt på, hvad der kommer til at ske.