Når flasken bliver ens bedste ven!

december 12, 2021 by Ingen kommentarer

For mange starter det hele som sjovt, fest og hygge med nogle venner og lidt alkohol på bordet. Vi har i dag i Danmark en kultur omkring alkohol, der gør det svært at komme udenom diverse drikke, i de unge år. Faktisk oplever de få unge, som fravælger alkoholen, at blive moppet med deres valg. Fest og hygge er for mange forbundet med alkohol og derfor har mange har svært ved at se hvordan det kan blive en sjov fest uden alkohol. Danmark ligger desværre også højst på listerne, når det kommer til hvor meget de unge mennesker drikker i de forskellige lande.

Flasken følger med

Langt de fleste lader flasken blive tilbage ved festerne og får et ganske normalt forhold til alkohol senere i livet. Men der findes også mange som ikke formår, at give slip på flasken og alkohol bliver en tro ven gennem ungdommen og resten af livet. Faktisk dør der ca. 8 mennesker hver eneste dag i Danmark, af alkohol som den direkte årsag eller alkoholrelaterede sygdomme som årsag. Ifølge sundhedsstyrelsen er der ca. 900.000 danskere der drikker mere en anbefalet og ca. 600.000 danskere som har et skadeligt forbrug af alkohol. Alkohol er i dag en stor grund til at mange familier går fra hinanden og at mange børn vokser op i misbrug og i dysfunktionelle familier. Disse børn også kaldet ”voksne børn af alkoholikere” oplever ofte at misbrug og for meget alkohol i barndomshjemmet kan give mange negative konsekvenser op gennem ungdommen og senere i livet. Mange får forskellige psykiske lidelser, uhensigtsmæssigt adfærd og rigtig mange bliver selv misbrugere.

Få den rigtige hjælp

For langt de fleste er alkoholisme og misbrug af alkohol eller andre stoffer meget tabubelagt. Mange forbinder dette med ham eller hende på bænken, det er dog ikke tilfældet. 90 % af alle misbrugere i Danmark er set udefra helt almindelige mennesker, med familie og arbejde. Mange mener heller ikke at de har et misbrug hvis de kan passe deres arbejde, stå op om morgenen mm. Men det handler slet ikke om hvor meget man drikker eller hvornår man drikker, nej det handler om hvilke negative konsekvenser ens drikkeri har.

 

Se her nogle symptomer på et alkoholmisbrug eller en afhængighed og du kan læse meget mere om alkohol og tage en alkoholtest, hvis du følger linket her:

 

https://amisbrugsbehandling.dk/alkoholmisbrug/alkoholbehandling/

 

Drikke alkohol for at slukke, eller flygte fra ubehagelige følelser

  • At bruge alkoholen som en slags medicinering, mod angst, stress, søvnløshed, følelser, kan være et tegn på alkoholisme.

 

Drikker alene

  • For langt de fleste er alkoholindtagelse forbundet med hygge, fest, bryllup og andre sjove begivenheden. Hvis man drikker alene, er det et tydeligt tegn på at man kan være afhængig af alkohol.

 

Ændre adfærd og personlighed når man er beruset

  • Mange alkoholikere oplever selv eller bliver konfronteret med at de skifter personlighed når de drikker.

 

Skjuler alkohol og drikker i det skjulte

 

  • Alkoholiker vil ofte gradvist begynde at skjule deres alkoholoverforbrug og alkoholvaner, ved at gemme flasker, drikke når andre ikke ser det. lyve om deres drikkeri.

 

Blackouts

  • For en alkoholiker kan det være meget almindeligt at få blackouts. Blackouts der gør at man ikke kan huske hvad man har sagt eller gjort i situationer hvor man har været påvirket. Det kan være alt fra få minutter til hele dage, man ikke kan huske.

 

Svigt og brudte løfter

  • Når man bliver konfronteret med sit alkoholforbrug, lover man at nedsætte forbruget ned eller stoppe helt. Men man er ikke i stand til at gøre det. Mange oplever også at alkoholen begynder at styre ens liv mere og mere.

 

Psykisk og fysisk trang

  • Når man begynder at få trang til at drikke i forskellige situationer hvor man normalt ikke ville drikke. Når der dagen derpå begynder at være lidt uro i kroppen og f.eks. rystende hænder, er et tegn på alkoholisme.