Hvilket NFL-stadion skal man besøge på Vestkysten i 2022?
Overvejer du en ferie eller en roadtrip på Vestkysten i USA i 2022, bl.a. for at se noget football?
Og har du ikke et bestemt hold i den ende af landet, som du er fan af? Jamen så vil jeg prøve at give dig lidt råd til nogle interessante matchups i 2022.
Hvilke hold har vi at vælge mellem?
På det jeg vil kalde Vestkysten har vi seks hold at vælge mellem:
- Seattle Seahawks
- San Francisco 49’er
- Los Angeles Rams
- Los Angeles Chargers
- Las Vegas Raiders
- Arizona Cardinals
Husk, at Rams og Chargers deler stadion, så her har du mulighed for at se 2 kampe på en uges tid – uden at skulle flyve nord- eller østpå.
Desværre er datoerne for 2022-kampene endnu ikke offentliggjort, men her få du mine to favorit matchups til den kommende sæson.
San Francisco 49’ers @ Los Angeles Rams, SoFi Stadium, Inglewood, CA
Et divisionsopgør mellem de to offensive genier, Sean McVay og Kyle Shanahan, der mødes to gange om året. Efter en lang sejrsstime til Shanahan og 49’ers, fik McVay og Rams endelig revanche i NCF-finalen i 2021-sæsonen.
Der er store forventninger til begge hold i den kommende sæson – ikke mindst til de forsvarende Superbowl-mestre fra Los Angeles. Men hvis der er noget de sidste mange kampe mellem de to har vist, er det, at det er yderst kompetitive og opsatte hold der er gået på banen, og at 49’ers-fans gerne tager turen til Los Angeles og bakker op om deres hold. Sidst, blev det estimeret, at der var flere tilskuere fra San Francisco, end fra LA.
Sportsligt, får du mulighed for at se en af historiens bedste forsvarsspillere i Aaron Donald og en af ligaens absolut bedste Tight Ends i George Kittle. Det store spørgsmål er, hvilken quarterback 49’ers sender på banen, da der længe har været spekulationer om, hvorvidt Jimmy Garoppolo skal trades.
Kansas City Chiefs @ Las Vegas Raiders, Allegiant Stadium, Las Vegas, NV
Las Vegas Raiders møder faktisk alle de andre hold på Vestkysten i 2022-sæsonen. Men det er kampen mod Kansas City Chiefs der er mest interessant, med mindre et af de to hold er uden for contention når de mødes.
Det er en af de absolut største rivaliseringer i NFL, på trods af at begge hold først kom ind i AFL tilbage i 1960 og senere blev en del af NFL. Det skyldes at de to hold er i division sammen, og har kæmpet om divisionstitlen mange gang. Begge hold har også vundet det eftertragtede Superbowl-trofæ.
Faktisk ville jeg foretrække at se opgøret på Kansas City’s eftertragtede hjemmebane, men da det er en lang tur fra Vestkysten, må vi ”nøjes” med det spritnye stadion i Las Vegas, hvor Raiders flyttede til inden 2021-sæsonen. Så er der også mulighed for at opleve sin city og et af de store casino-hoteller.
Chiefs har de seneste år været favoritter til Superbowl med deres MVP quarterback Patrick Mahomes og trænerlegenden Andy Reid der er den 5. mest vindende head coach i historien. Men de får kamp til steget i 2022, hvor Raiders har tilføjet bl.a. WR Davante Adams og DE Chandler Jones.